top of page
  • Facebook
  • Instagram

MUSEFÆLDEN

Oplev Musefælden – en klassisk krimigåde, hvor mistanken vokser, og ingen er, hvem de giver sig ud for.

2. dec. 2026

3. dec. 2026

_Billetter endnu ikke i salg_

3. dec. 2026

Svendborg Teater, Teatergade 2, 5700 Svendborg

Tid og sted

2. dec. 2026

Büro Jantzen

Folketeateret

DRAMATIKER: Agatha Christie


OVERSÆTTELSE: Niels Henning Krag Jensby


ISCENESÆTTELSE: Kristoffer Lundberg


SCENOGRAFI: Frederikke Dalum


MEDVIRKENDE: Mikkel Becker Hilgart, Andreas Dissing Hyttel, Tue Lunding, Amanda Bøgestrøm, Karla Rosendahl, Haesam Jakir, Charlotte Elizabeth Munksgaard, Kasper Krassimir


TEATERFORLAG: Nordiska ApS 

Om forestillingen

En gruppe fremmede mennesker er sneet inde på det afsidesliggende pensionat Monkswell Manor. Kulden bider udenfor, og stormen gør det umuligt at slippe væk. Indenfor forsøger gæsterne at holde fast i en stemning af ro og almindelighed, men noget er ikke, som det skal være.


I radioen hører de om et mord begået i nærheden, og da en skiløbende politikommissær pludselig dukker op, ændrer alt sig. Det står hurtigt klart, at morderen højst sandsynligt befinder sig iblandt dem. Mistanken breder sig fra person til person, og ingen kan længere føle sig trygge.


Da endnu et mord finder sted, stiger spændingen, og frygten for alvor indfinder sig. Hemmeligheder begynder at slippe ud, relationer slår revner, og det bliver tydeligt, at alle gemmer på noget. For hvem er morderen? Alle er under mistanke, og alle er potentielt det næste offer.

MUSEFÆLDEN har verdensrekorden som den mest spillede teaterforestilling med over 30.000 opførelser i Londons West End siden premieren i 1952. Nu får publikum i hele Danmark mulighed for at opleve Agatha Christies ikoniske krimiklassiker i en moderne opsætning, hvor intensiteten er skærpet, og hvor publikum holdes fanget i spændingen fra start til slut, for ingen slipper ud, før morderen er fundet.


Glæd dig til en gådefuld, sjov og forførende fortælling, hvor løgnene ulmer under overfladen, og hvor selv de mindste detaljer kan vise sig at være afgørende. Stemningen er tæt, replikkerne skarpe og tempoet medrivende, mens skeletterne langsomt vælter ud af skabet.

Det er krimi, komik og klassiker i en elegant forening, med et forrygende cast og en tryllebindende scenografi fuld af overraskelser, der holder dig på kanten af sædet.

_Billetter endnu ikke i salg_

Copyright 2025 - Svendborg Teaterforening

bottom of page