top of page
  • Facebook
  • Instagram

Skab en fortryllende atmosfære omkring familiens stunder

Vi tror på, at teateroplevelser kan være en kilde til glæde og forbindelse for familier. Vi lægger som teaterforening stor vægt på at skabe sæsoner, hvor vi nøje udvælger forestillinger, der appellerer til alle aldre. Vores mål er at give familier mulighed for at samles omkring kunsten, dele smil, undren og eftertanke sammen.
 
Ved at tilbyde forestillinger, der er tilgængelige for hele familien, håber vi at styrke båndene og skabe en tradition, hvor teater bliver en glædelig del af familielivet.

Velkommen til en sæson fyldt med fælles teateroplevelser for alle generationer! 

1920x816_px_website_fyrtoejet_ny.jpg

Fyrtøjet

Familie-forestilling

Spiller på Svendborg Teater 
d. 7. februar 2026, kl. 18.00

Et vaskeægte eventyr for hele familien

Tag med på en tempofyldt og farvestrålende rejse, når H.C. Andersens klassiske eventyr får helt nyt liv i Steen Koerners moderne og musikalske fortolkning af FYRTØJET. Både børn og voksne kan se frem til en visuelt spektakulær og sansemættet familieforestilling, hvor teater, streetdance, 3D-animation og musik smelter sammen i én vedkommende fortælling.

Her er historien helt, som vi kender den: Den hjemvendte og fattige soldat, heksen, hundene med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn – og her er prinsessen, der drømmer om kærlighed og frihed uden for slottets mure. Men Folketeatrets FYRTØJET er mere end det, for i Koerner & Cos fortolkning træder eventyret ind i vores tid og bliver til en poetisk og følsom hyldest til alle tiders mødre og sønner i krig.
FYRTØJET er et vaskeægte eventyr med fabelagtige skuespillere og artister, et bombardement af visuelle effekter, ny musik og tekster – og ikke mindst en evigt aktuel historie om mod, handlekraft, håb og tilgivelse.

 

Copyright 2025 - Svendborg Teaterforening

bottom of page