Louise Schouw Teater
MEDVIRKENDE: Lisbeth Kjærulff, Marianne Gonnov Bøgelund og Nina Aller Christrup samt elever fra Friskolen for Scenekunst (det der tidligere hed Det Kongelige Teater Balletskolen Odense)
ISCENESÆTTELSE: Louise Schouw
SCENOGRAFI: Johanne Eggert
KOREOGRAFI: Line Friis Pedersen
DRAMATIKER: Lykke Sand Michelsen
Om forestillingen
En forestilling om danske kvinder, der havde modet til at gå deres egne veje, og som turde stå ved det, der gjorde dem anderledes.
“Kender du hende?” er en musikalsk, sjov og levende forestilling med nyskrevet musik af blandt andre Anne Linnet og Dorthe Gerlach. Forestillingen tager publikum med på en sanselig og nærværende rejse gennem kvinders liv, drømme og kampe, og giver et indblik i de valg og konsekvenser, der følger med, når man tør gå imod strømmen. Fortællingerne taler til både unge og voksne og gør forestillingen relevant uanset alder.
Med varme, humor og eftertænksomhed udfolder forestillingen fortællinger om venskab og fællesskab, om mod og handlekraft og om at turde bryde normer og gå forrest. Det er en fortælling om længsler og uretfærdighed, men også om håb og muligheden for at skabe forandring, uanset hvor man kommer fra, og hvilken historie man bærer med sig.
Musik, sang og dans er forestillingens bærende elementer og skaber en levende og sanselig helhed, hvor fortællingerne får lov at folde sig ud. På scenen kan opleves Lisbeth Kjærulff, Marianne Gonnov Bøgelund og Nina Aller Christrup sammen med elever fra Friskolen for Scenekunst, der tilsammen giver forestillingen både energi, nærvær og kant.

