top of page
  • Facebook
  • Instagram

Denne forestilling er en del af Svendborg Teaterklubs pakke

< Back

Policeman'en fra London

Svendborg Teater

tirsdag den 6. april 2027

onsdag den 7. april 2027

En jubilæumshyldest til Sting og The Police. MusicalDanmark gør det igen.

En medrivende hyldestkoncert til Sting, der fejrer 50 år med ikoniske hits fra både The Police og solokarrieren – en stemningsfuld musikalsk rejse fyldt med energi, nostalgi og store klassikere.

Hvem har ikke prøvet at synge med på ”Every breath you take, every move you make…” på ét eller andet tidspunkt? Nu kommer koncerten, som fortæller om denne sang og mange andre af Stings helt store hits.

I foråret 2027 er det nemlig 50 år siden, at Sting brød igennem lydmuren, da han dannede bandet, The Police. Hele Stings imponerende bagkatalog af hits har derfor været en tur igennem MusicalDanmarks musikalske maskinrum, og ud derfra kommer nu denne hyldestkoncert.

Forestillingen er en medrivende og poetisk musikalsk fortælling om 50 år med op- og nedture, aktivisme og ikke mindst succes. Som 26-årig fik Sting i 1977 lyst til at prøve sig af indenfor musikken, sagde sit job op som skolelærer, og flyttede fra Nordengland til London.

I London dannede Sting og to kammerater bandet The Police. Allerede syv år efter blev The Police udråbt til, at være verdens største rockband! Herefter blev bandet opløst, Sting gik solo, og resten er historie.

Forestillingen er fyldt med 25 uimodståelige hits fra både Police perioden og fra Stings solokarriere, bl.a. ”Roxanne”, ”Englishman in New York”, ”Fields Of Gold”, ”Fragile” og naturligvis 80’ernes største hit, ”Every Breath You Take”.

På scenen står MusicalDanmarks faste hold af stærke professionelle sangere og musikere, der med energi, nærvær og spilleglæde bringer Stings sange til live i en stemning, der leder tankerne mod en pulserende klub i Londons Soho kvarter. Det er historien, musikken og følelserne samlet i én stor musikalsk oplevelse.

svendborg-teaterklub-logo-streg-hvid.png

IDE, KONCEPT, MANUS OG PRODUKTION:

Michael Bentholm


KAPELMESTER OG MUSIKALSK ARRANGØR: 

Niels Rahbech


ISCENESÆTTER:

Peter Friis


MEDVIRKENDE: 

Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Anne Kraglund, Rune Vestergaard Schmidt, Henriette Krogh, Niels Rahbech


LYDDESIGN: 

Kristian Kühnel


LYS- OG SCENEDESIGN: 

Kristoffer Nielsen og Steffen Sandfeld


PRODUCENT: MusicalDanmark


Svendborg Teaterklub

Teatergade 2

5700 Svendborg

Kontakt

Email

Copyright 2025 - Svendborg Teaterforening

bottom of page