top of page
  • Facebook
  • Instagram

Denne forestilling er en del af Svendborg Teaterklubs pakke

< Back

Aula

Svendborg Teater

onsdag den 1. oktober 2025

En skarp og rørende komedie om forældreskab og fællesskaber

Hvordan overlever man forældremøder, madpakkepolitik og beskeder i AULA-appen? Denne satiriske og livskloge forestilling tager os med ind i de digitale forældrefællesskaber, hvor velmenende beskeder hurtigt kan udvikle sig til små dramaer. Det er skarpt, morsomt og skræmmende genkendeligt for alle, der har forsøgt at navigere i moderne forældreliv.

”Besked fra AULA” er en forestilling om vores alle sammens folkeskole.

Om alle de seriøse- og absurde - diskussioner, der opstår, når mennesker med vidt forskellige baggrunde mødes omkring skolen. Her undervises de kommende generationer.

Her opstår konflikter mellem billedkunstlæreren og inspektøren, pedellen og idrætslæreren, elevrådsrepræsentanten og skolebibliotekaren, moren til Albert og faren til Andrea. Alle har en mening om folkeskolen og i denne brydning vokser en vigtig samtale frem;
Folkeskolen er noget vi er sammen om – eller er vi?

Forestillingen finder inspiration i Louise Leegaards instagramprofil @beskedfraaula og er derfor målrettet både lærere og forældre, der har børn i skolealderen. Men den kan sagtens opleves (og grines af) af alle aldersgrupper.

Forestillingen henvender sig til et publikum, der sjældent besøger teatret, ved at tage fat på temaer om forældre, lærere og deres samarbejde om skolebørn. Det er scenekunst, der formår at tiltrække nye publikums-grupper, idet den både trækker på genkendelige temaer fra folkeskolen og samtidig forbinder sig til nutiden, hvor forældregenerationen møder satiriske elementer fra deres dagligdag.

svendborg-teaterklub-logo-streg-hvid.png

BESKED FRA AULA er en CO-produktion mellem

Syddjurs Egnsteater og Parkteatret - Frederikssund Kommunes Egnsteater.


MANUSKRIPT: 

Caroline Malling


INSTRUKTION: 

Mette Ovesen


SKUESPILLERE: 

Stina Mølgaard, Karen Nielsen & Anders Kristian Aamodt


MUSIKER & KOMPONIST:

Kenneth Thordal


SCENOGRAF: 

Allan Frausing


DRAMATURG: 

Marion Vick


LYSDESIGN: 

Mikkel Magnus Olsen


PR, FOTO & TRAILER: 

Cæciliie P.V. Pedersen


PRODUKTIONSLEDELSE: 

Sidsel Wiingaard Stoustrup

Svendborg Teaterklub

Teatergade 2

5700 Svendborg

Kontakt

Email

Copyright 2025 - Svendborg Teaterforening

bottom of page