Vedtægter
For Svendborg Teaterforening
§ 1
Foreningens navn er: Svendborg Teaterforening. Foreningens hjemsted er Svendborg.
§ 2
Foreningens formål er at administrere abonnementsordningen i henhold til bekendtgørelsen omformidlingstilskud og at fremme interessen for teater indenfor foreningens område. Herudover bør foreningen supplere det lokale teatertilbud med teaterforestillinger udenfor abonnement for børn og voksne.
Foreningen medvirker desuden til at skabe tilfredsstillende bygningsmæssige forhold for teatret, ligesom foreningen kan medvirke til at skabe og øge interessen for andre kulturelle arrangementer.
Foreningen samarbejder med de centrale organer, der er godkendt på dette felt.
Foreningens overskud anvendes udelukkende til foreningens formål.
§ 3
Som medlem kan optages enhver, der er tilmeldt et folkeregister i Danmark, og som tegner et abonnement.
Et abonnement omfatter mindst 3 teaterforestillinger indenfor én sæson. Videresalg er ikke tilladt.
Ved tegning af abonnement betales et kontingent, der fastsættes på den årlige generalforsamling.
§ 4
Foreningen skal tilstræbe alsidighed i repertoire indenfor rammerne af de producerende teatrestilbud. Foreningen oppebærer indtægter ved abonnementstegning, anden form for billetsalg og offentlige tilskud.
En del af billetterne skal være til rådighed i frit salg.
§ 5
Foreningens ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer med bredest mulig tilknytning til det lokale miljø. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen kan supplere sig med en repræsentant fra kommunen.
Generalforsamlingen vælger bestyrelse for 2 år ved simpelt stemmeflertal. I lige år vælges 4 medlemmer af bestyrelsen. I ulige år vælges 3 medlemmer af bestyrelsen.
Hver år vælges endvidere 1 suppleant.
Genvalg kan finde sted.
§ 6
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær og fastsætter selv en forretningsorden. Den er beslutningsdygtig, når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer deltager.
Beslutningerne træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Over forhandlingerne laves referat.
Foreningen forpligtes ved formandens underskrift alene eller ved 2 bestyrelsesmedlemmers underskrift.
Bestyrelsen kan meddele prokura.
Bestyrelsen kan ansætte medhjælp i h.t. godkendt budget.
§ 7
For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue.
§ 8
Foreningens regnskabsår løber fra den 1/7 til den 30/6. Bestyrelsen forvalter foreningens midler. Bestyrelsen er ansvarlig for foreningens midler. Bestyrelsen har ansvar for udarbejdelse af regnskaber og budgetter, og disses rettidige indsendelse til de tilskudsgivende myndigheder.
Regnskabet revideres af statsaut, revisor eller reg. revisor.
§ 9
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Stemmeret på generalforsamlingen har enhver i foregående sæson registreret abonnent. Der kan afgives stemme I h.t. skriftlig fuldmagt til en anden abonnent. Afstemningen skal ske ved håndsoprækning med mindre dirigenten eller 10 abonnenter forlanger skriftlig afstemning.
Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpel stemmeflerhed jfr. dog S 11.
§ 10
Ordinær generalforsamling afholdes i Svendborg hver år inden udgangen af november måned. Der indkaldes til generalforsamling med angivelse af dagsorden med 14 dages varsel af bestyrelsen, der fastsætter mødested og tid.
På generalforsamlingen behandles følgende spørgsmål:
1. Valg af dirigent.
2. Formanden aflægger beretning.
3. Kassereren forelægger regnskab, budget for det kommende regnskabsår og foreløbigt budget for det næstfølgende regnskabsår, herunder forslag til kontingent, abonnements- og løssalgspriser.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelse og suppleant.
6. Valg af revisor.
7. Eventuelt.
Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 25 abonnenter fremsætter skriftlig begæring herom med angivelse af dagsorden.
En sådan generalforsamling skal afholdes inden 1 måned fra begæringens modtagelse.
Generalforsamlingen indkaldes i overensstemmelse med reglerne i stk. 1.
§ 1 1
Beslutning om ændring i foranstående vedtægter eller beslutning om foreningens opløsning kan kun træffes, når det på en generalforsamling er vedtaget med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
Såfremt der ikke opnås det ovenfor angivne stemmeflertal for beslutning om opløsning af selskabet, kan beslutning om opløsning foretages på en særlig dertil indkaldt generalforsamling med almindelig stemmeflerhed.
Ved foreningens ophør eller ophævelse skal dens formue i det hele anvendes ioverensstemmelse med foreningens formål, idet fordelingen afvises af den siddende bestyrelse og godkendes af kulturudvalget i Svendborg Kommune forinden udlodning kan finde sted.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 23. november 2021.