top of page

Skab en fortryllende atmosfære omkring familiens stunder

Vi tror på, at teateroplevelser kan være en kilde til glæde og forbindelse for familier. Vi lægger som teaterforening stor vægt på at skabe sæsoner, hvor vi nøje udvælger forestillinger, der appellerer til alle aldre. Vores mål er at give familier mulighed for at samles omkring kunsten, dele smil, undren og eftertanke sammen.

 

Ved at tilbyde forestillinger, der er tilgængelige for hele familien, håber vi at styrke båndene og skabe en tradition, hvor teater bliver en glædelig del af familielivet.

Velkommen til en sæson fyldt med fælles teateroplevelser for alle generationer! 

Sallys far

Svendborg Teater 8. november 2024, kl .18.00

Sally FLYER WEB.webp

Med over en million solgte bøger er ”Sallys Far”-bøgerne en af landets mest populære børnebøger lige nu. 

 

Sallys far er sygt pinlig. F.eks. når han får den skøre idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk.
Men kedelig – DET er Sallys far ikke!

Humoren rammer hele familien, der bliver masser at grine af og snakke om bagefter. For bag fars fis og ballade, er der selvfølgelig også alvor, som vækker eftertanke hos både store og små.

Ronja Røverdatter

Svendborg Teater 25. februar 2025, kl .18.00

RONJA RØVERDATTER

Ronja Røverdatter er Astrid Lindgrens vidunderlige klassiker om
kærlighed, mod og venskab. 

 

En uvejrsnat fødes to børn i to rivaliserende røverbander: Den vilje-
stærke Ronja hos Mattisrøverne og den følsomme Birk hos Borkarøverne. Da Ronja kommer til verden, slår lynet ned, og en dyb kløft deler nu den mægtige røverborg, Mattis Borg. 

 

De hjemløse Borkarøvere er ikke længe om at flytte ind i den tomme del af borgen – til stor ærgrelse og irritation for Mattisrøverne. De to røverkonger, Mattis og Borka, er nemlig slet ikke gode venner. Ronja har svært ved at finde sig tilpas i røverlivet og søger derfor ud i skoven. Her lærer hun at begå sig blandt rumpenisser, skovhekse, grådværge og andre under- og overjordiske væsner. Det er også i skoven, at Ronja møder Birk; fjendesøn, nabo og med tiden Ronjas bedste ven. 

 

Sammen beslutter de sig for at vende ryggen til røverlivet og at standse fjendskabet mellem de voksne. Det bliver hverken nemt eller ufarligt! Sebastians sange til Ronja Røverdatter er for mange danskere ét med selve historien om Ronja. Tag for eksempel Anemone-
sangen, Ulvesangen og Din skov, min skov. 

Kort
bottom of page