Om forestillingen
FOLKETEATRET
Manuskript: Lotte Svendsen
Instruktion: Christoffer Berdal
Scenografi: Marianne Nilsson
Dramaturgi: Ninette Mulvad
Medvirkende: Mette Horn, Torben Steno,
Christiane Bjørg Nielsen og Sophie Marie Jeppesen
Damen med de blå tænder fylder 60 år, og det skal selvfølgelig fejres med en udsøgt vinmenu i den gamle herskabslejlighed i Kongens København. På gæstelisten står rækken af venner og bekendte; livsvidner til damen med de blå tænders intense og kompromisløse færd som frontkæmper og planlagt under den stort anlagte middag, hvor afbuddene tikker ind, og kun selvransagelsen banker på døren.
Ved sin side har damen sin tjenende åndsfælle, der – ud over at agere mundskænk og middagspianist – netop har oprettet en profil på Elitedaters. Sammen kæmper de sig gennem middagen i forsøget på at forstå, hvad der gik galt, og hvorfor det, vi plejer (the same procedure), ikke længere virker. For kan man genopstå i en alder af 60 år, og hvem vil egentlig se én uden tøj på?
Aftenen bliver, til stor irritation for ejendommens lydfølsomme persongalleri, højlydt, humørfyldt og våd. I en tsunami af rødvin reflekterer damen og hendes prygel-knabe over livets store spørgsmål; blandt andet hvorfor det skal være så svært af få presset en brugt karton vin ind i en flaskecontainer.